Hvad betyder hjerte 1, 2 og 3?

Ved at vælge produkter med bedre dyrevelfærd til en lidt højere pris medvirker du til, at flere grise, kyllinger og kvæg produceres under forbedrede forhold. Det er markedsdreven dyrevelfærd. ​

Allerede med et hjerte er dyrevelfærden løftet over dansk lovgivning, og for hvert hjerte der tilføjes i mærket, bliver dyrevelfærden bedre. 

Kontrollen med Dyrevelfærdsmærket er statsgodkendt, og mærket er din garanti for, at dyrene har haft bedre forhold end dyr fra traditionel produktion.

Med 1 grønt hjerte er dyrevelfærden løftet over dansk lovgivning. Der er yderligere krav til staldforholdene. Dyrene får mere strøelse, mere plads og kortere transporttid til slagtning. Kyllingerne er af en langsommere voksende race, grisene halekuperes ikke, og kalven får en bedre start på livet.

Med 2 grønne hjerter er kravene fra hjerte 1 øget for at sikre endnu bedre dyrevelfærd. Her får dyrene endnu bedre plads og endnu mere strøelse. Kyllingerne kan have adgang til udeforhold, malkekøerne kommer på græs, og der er senere fravænning af pattegrisene.

Med 3 grønne hjerter er kravene fra hjerte 1 og 2 øget for at sikre meget bedre dyrevelfærd. Dyrene har meget mere plads. Kyllingerne kommer ud i det fri, kalve til kødproduktion kommer på græs med deres mor, pattegrisene fødes i udendørs hytter.

 

Se hvor meget dyrevelfærd dyrene får, når du vælger 1, 2 eller 3 hjerter?

 

 

kolonneoverskrift - Et hjerte

Kolonneoverskrift - to hjerter

Kolonneoverskrift - 3 hjerter


Ikon af gris

  • Mere plads
  • Mere halm
  • Krølle på halen
  • Bedre staldforhold for søer
  • Kortere transporttid
  • Endnu mere plads
  • Endnu mere halm
  • Krølle på halen
  • Endnu bedre staldforhold for søer
  • Kortere transporttid
  • Meget mere plads
  • Meget mere halm
  • Krølle på halen
  • Søer og pattegrise på friland
  • Kortere transporttid
  • Udeareal


Ikon af kylling

  • Langsommere voksende race 
  • Mere plads
  • Øget fokus på trædepuder
  • Kortere transporttid
  • Langsommere voksende race
  • Endnu mere plads
  • Øget fokus på trædepuder
  • Kortere transporttid
  • Grovfoder eller aktivitetsmateriale
  • Langsommere voksende race
  • Meget mere plads
  • Øget fokus på trædepuder 
  • Kortere transporttid
  • Grovfoder og aktivitetsmateriale
  • Beplantet udeareal

Ikon af ko

  • Bedre staldforhold
  • Mere kontakt mellem kalve
  • Kortere transporttid
  • Endnu bedre staldforhold
  • Mere kontakt mellem kalve
  • Kortere transporttid
  • Malkekøer på græs
  • Mere plads i stalden til malkekvæg
  • Meget bedre staldforhold
  • Mere kontakt mellem kalve
  • Kortere transporttid
  • Alle kvæg på græs